FAQ




Hvordan booker jeg hold?

Det gør du via vores bookingsystem enten via vores app (Holdtræning Odense) eller ved at logge ind via knappen på forsiden her.

Du får adgang til vores bookingsystem, når du tilmelder dig et hvilket som helst medlemskab / prøvetime / klippekort / enkelt time.


Hvad hedder den app, hvor jeg booker hold?

Vores app hedder "Holdtræning Odense" og kan hentes til både Apple og Android-telefoner.

Ved indmelding får du en velkomst-mail med brugernavn og kodeord og andre vigtige informationer. Husk at læse den.


Kan jeg kun booke mig på én type hold?

Nej, hos os er der FRI holdtræning på alle abonnementer.

Så du kan bare give den gas og tage alle de hold, du ønsker.


Skal jeg møde op, selvom jeg ikke har fået plads på mit ønskede hold?

Nej, hvis du ikke har fået plads fra ventelisten på dit ønskede hold, skal du ikke møde op. Du må dog gerne tage chancen - det kan jo ske, at en anden udebliver, og der dermed bliver plads til dig! Husk at fremmød dig, hvis du alligevel deltager. 


Koster det noget at melde sig ind?

Nej, der er ikke noget oprettelsesgebyr. Så det er ganske gratis at melde sig ind.


Kan jeg melde mig ind midt på måneden?

Ja, du kan melde dig ind når som helst.

Du vil betale det resterende af måneden + fuldt beløb for den efterfølgende måned.


Hvor betaler jeg for mit abonnement?

Betalingen sker automatisk, da du ved oprettelse skal oplyse dine betalingsoplysninger.


Hvor betaler jeg for mit klippekort?

Du betaler for dit klippekort via vores system enten på hjemmesiden eller via appen.

Du kan til hver en tid opfylde dit klippekort via app'en ved at trykke på knappen "opfyld klippekort".

Når du er ved at løbe tør for klip, bliver du påmindet om at skulle forny dit klippekort/købe flere klip.


Skal jeg melde min ankomst nogle steder?

Ja, du skal fremmøde dig til dit tilmeldte hold via vores app under "fremmød til hold" eller via vores fremmødeskærm i loungen. Hvis du bruger fremmødeskærmen i loungen, skal du logge ind med den fremmødekode, du fik tilsendt i din velkomstmail. Du kan også logge ind med dit telefonnummer, hvis du har indtastet dette i vores app.

OBS: på vores afdeling på Landbrugsvej 8 er det kun muligt at fremmøde via app.


Er der gebyr for udblivelse af hold, som man er tilmeldt?

Ja, hvis du ikke møder op på det hold, som du er tilmeldt, koster det et udeblivelsesgebyr på 49 kr. Dette vil blive opkrævet sammen med din næstkommende opkrævning af medlemskab. Såfremt du har et klippekort og er udeblevet fra hold koster det et klip for tilmeldingen OG et klip for udeblivelsen. Så HUSK at afmelde dig senest 2 timer før holdstart, hvis du bliver forhindret.


Kan jeg sætte mit medlemskab på pause?

Ja, du kan sætte dit medlemskab på pause for 50 kr. pr. måned. Du skal skrive til info@holdtraening.dk for at sætte dit abonnement på pause inden d. 20. (samme vilkår og betingelser som ved ophør af medlemskab).


Hvor kan jeg parkere?

Vi har gratis parkering foran og på venstre side af centeret. 

Hvis der er optaget foran centeret, så kør blot videre gennem porten ved hækken og så finder du massere af plads til venstre for centeret.

Parkering er på eget ansvar.

Der må altså ikke parkeres foran Byens Bilplejes grå hegn og låge, KIAs bygning eller blandt deres biler.


Jeg har glemt nogle af mine ejendele til træning - hvad gør jeg?

Vi har en glemmekasse. Tjek den næste gang du kommer forbi til træning. Den står i loungen, til venstre, under bordet med Red Bull-køleskabet.

Husk at tjekke den i ny og næ, da den til tider tømmes, og det kan jo ske, at man får forlagt sine ting.


Ofte stillede spørgsmål

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Så kontakt os endelig